Din indkøbskurv er tom

Hosting

Markedet for hostede services og serverløsninger er i kraftig fremdrift, og de fleste virksomheder vil formentlig før eller siden ende ud med løsninger i skyen, en server i et fremmed datacenter eller en outsourcing af hele eller dele af deres it-infrastruktur. Årsagen hertil er bl.a., at kvalitetskravene til virksomheders it efterhånden er så store, at det kræver for mange ressourcer at opdatere og vedligeholde hardware og systemer internt i virksomheden - både økonomisk og tidsmæssigt.
Før en kunde kan stille sig tilfreds med en hosted løsning, er det en nødvendighed, at han føler sig tryg ved idéen om, at den daglige drift, det overordnede ansvar og den løbende vedligeholdelse af hans servere og applikationer bliver håndteret af en tredjepart. Dette tryghedsbehov kan i vores øjne først imødekommes, når der fra leverandørens side, er etableret en tilpas gennemsigtighed af deres hostingmiljø og it-infrastruktur.