Din indkøbskurv er tom

Nyheder

Velkomen til Maxx i vores team
10/04 2017 kl. 08:50
Vi byder Maxx velkommen på holdet! Maxx Agerkvist er ...
Vi er STOR klovnesponsor
15/01 2017 kl. 06:07
Vi er stolte af, også i 2017 at støtte op om det arbejde ...
En stærk iværksætterhistorie
13/05 2016 kl. 10:18
Nicolaj Møller Madsen en dygtig og inspirerende iværksætter. ...

Betingelser

Betingelser
 

1. Persondatapolitik (offentlige/erhverv)
Første gang du opretter dig hos Commerze-IT, registrerer vi dig som kunde. De personlige oplysninger som vi registrerer, er: firmanavn, kontaktperson, adresse, telefonnummer, CVR og e-mail.

Vi foretager registrering af dine virksomhedsoplysninger, med det formål at kunne levere vare og mails til dig. Når vi indsamler virksomhedsoplysninger via Commerze.dk, sikrer vi, at det sker med dit udtrykkelige samtykke. Du skal være informeret om præcis, hvilke oplysninger vi indsamler og hvorfor. Vi registrerer desuden alternativ leveringsadresse, hvis du indtaster en sådan under dit køb.

Der registreres ikke andre personfølsomme oplysninger. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand, ligesom du har altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.

Webshoppen ligger en såkaldt cookie på din computer, som let kan slettes igen, hvis det ønskes.


Henvendelser i forbindelse med ovenstående, kan rettes til info@Commerze.dk


2. Bestilling af varer (offentlige/erhverv)
Varer kan købes på Commerze.dk og telefonisk på 70 20 55 66.
Ved afslutning af varebestilling online, får du automatisk en e-mail kvittering/ bekræftelse af ordre, hvori det fremgår hvilke produkter, du har bestilt.

Vi anbefaler, at du gemmer din bekræftelse og evt. printer den ud.

Commerze-IT kan annullere din ordre, som følge af tekniske problemer med hjemmesiden, datanedbrud, annullering af hold pga. manglende tilslutning eller lignende situationer. Vi kontakter dig snarrest muligt efter vi har konstateret problemet, og vi vil tilbyde at sende en lignende vare.

3. Priser (offentlige/erhverv)
Alle priser på Commerze.dk er angivet i danske kroner eks. 25 % moms. Alle fragt- og leveringsomkostninger angives.


4. Betalingsbetingelser – fysiske varer (offentlige/erhverv)
Betaling for bestilte varer kan ske ved at få tilsendt et girokort, bankoverførsel eller kreditaftale.



5. Indgåelse af aftale (offentlige/erhverv)
Du skal ved hvert køb acceptere handelsvilkårene. Vi opfordrer dig til at LÆSE BETINGELSERNE GRUNDIGT IGENNEM, OG GØRE DIG BEKENDT MED DE FORPLIGTELSER, VILKÅR OG RETTIGHEDER, SOM VEDRØRER DIG.

Vi opfordrer dig til at bruge <udskriv siden> funktionen på vores hjemmeside, og printe betingelserne ud.

Ved brug af "Tilbage/retur" knappen, har du altid mulighed for at ændre tastefejl, før du accepterer dit køb.

6. Annullering/ændring af ordre eller abonnement (offentlige/erhverv)
Ved ændring af køb efter ordreafgivelse kan du ændre ordren ved at kontakte Commerze-IT på info@Commerze.dk.
Opsigelse af aftale skal ske skriftligt fra såvel Commerze-IT som kundens side, med et varsel på 30 dage til udgangen af en abonnements periode på løsningen.
Et Abonnement er fortløbende og løber i x måneder ad gangen, jf. kontrakt (en "Abonnementsperiode"). Abonnementsperioden bliver fornyet automatisk 1 år ad gangen, med mindre det opsiges rettidigt af enten kunden eller Commerze-IT. Eller at der indgås aftale om længere forlængelsesperiode.

7. Fejlbehæftede varer (offentlige/erhverv)
Vi videregiver producentens garanti ved køb af nyt udstyr, og den bliver ikke forlænget ved en evt. reparation eller ombytning. Ved Demo/brugt udstyr og brugt udstyr fremgår garantiperioden af ordrebekræftelsen. Her er aftalelovens betingelser gældende.

Når du vil reklamere over et produkt, skal du sende os en e-mail på info@Commerze.dk eller ringe til os på 70 20 55 66 hvor du oplyser dit ordrenr. og fejlbeskrivelse. Når vi har modtaget din reklamation, kontakter vi dig på e-mail/telefon, for at aftale det videre forløb.

Når vi modtager din reklamation, sender vi dig en e-mail med adressen, hvortil du skal sende varen. Ordrenummeret skal du skrive på pakkens fragtemballage, da det gør ekspeditionstiden hurtigere. Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav nægtes modtagelse.

Det er også muligt at aflevere varen personligt på vores adresse i Risskov. Som udgangspunkt kan du ikke få ombyttet varen umiddelbart, da den skal undersøges først. Du kan kræve, at vi afhjælper manglen eller leverer en ny vare. Dette forudsætter, at reklamationen er berettiget og at afhjælpningen eller leveringen af en ny vare, ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for Commerze-IT. Konstaterer teknikeren/reparatøren fejl ved/i/på varen, ombyttes den. Det kan ske, at teknikeren/reparatøren konstaterer, at der ikke er fejl ved/i/på varen, hvorfor du i disse tilfælde vil blive faktureret for dette.


8. Fortrydelsesret (offentlige/erhverv)
Erhvervskunder - B2B (Business to Business) Der er ingen returret medmindre andet er skriftligt aftalt parterne imellem.


9. Ansvar (offentlige/erhverv)
Commerze-IT påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelse af varer sendt med fragtmand/GLS Pakketrans.

Commerze-IT påtager sig ikke ansvaret for, at vores varer forårsager: indirekte skade eller følgestab, driftstab; tab af arbejdsfortjeneste, løn, indtægter, opsparing; tab, som du kunne have undgået ved rimelige foranstaltninger, herunder korrekt anvendelse af varen. Commerze-IT påtager sig intet ansvar, som følge af køberens retsforhold, over for tredjemand.

10. Forsendelse og levering
Som udgangspunkt sender Commerze-IT varerne samme dag, hvis ordren er afgivet inden for normal arbejdstid. Bestilles der flere varer, sendes de som udgangspunkt samlet.

Commerze-IT estimerer normalt en leveringstid på max 4 hverdage, med forbehold for eksterne forhold, der ligger udenfor Commerze-ITs indflydelse. Du vil naturligvis blive kontaktet pr. e-mail eller telefon, hvis dette bliver aktuelt. Vores leverancer sker i samarbejde med anerkendte transportører og servicepartnere.

Leveringsomkostningerne fremgår af ordrebekræftelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, vil du blive oplyst om de samlede leveringsomkostninger ved varebestilling, inden du godkender og accepterer din ordre.


11. Varemodtagelse (offentlige/erhverv)
Når du modtager dine varer, skal du huske at kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller bærer præg af anbrud, defekt eller lignende, skal du kvittere for modtagelse, men med forbehold for eventuelle skader på indhold. Som udgangspunkt bør du aldrig modtage en vare, som du mener ikke lever op til det bestilte.

Når du afviser en vare, skal du kontakte kundeservice på telefon: 70 20 55 66 og meddele, at du har afvist varen.

Hvis emballagen er intakt, men du alligevel finder varen beskadiget eller defekt efter udpakning, skal du anmelde det til Commerze-IT på telefon: 70 20 55 66 eller på info@commerze.dk

Af bevismæssige årsager bør du kontakte os pr. telefon eller e-mail straks efter modtagelse.
Uanset om der er tale om synlige eller ikke-synlige skader, bør du kontakte os.

12. Transportskader (offentlige/erhverv)
Alle transportskader skal meddeles inden for 2 hverdage på info@Commerze.dk Commerze-IT kontakter herefter vores distributør eller fragtleverandør. Husk at oplyse pakke- og ordrenummer i mailen til os.


13. Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til (indsæt kontaktinformation for relevant person/enhed i webshoppen). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til (indsæt rette klagenævn for din webshop, eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk.) Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.